ble­bar­net  løber efter skyg­gen og løber fra og hen til og væk. og løber 
På foden balan­ce­rer sor­te­klump af ingenting,
se det nat der. Ha Ha, siger det. Com­ing to take you away.

Det er noget dér:
løber efter skyg­gen og løber fra og hen til og væk. og løber
og skri­ger

Og ved, at det sorte ved vi ikke,
eller hva det ikke  hedder,

det sid­der fast i de bare tæer og klistreværk.

Nej det ka man ikke.   fordi det sorte, måske-sort er gift, og så noget hvidt,
selvom det ikke er sort, klippe ind til nav­net, skyg­ge­mand Umbras,
hvis man ku,

og det der død er gif­tig, så vi hop­per over san­det. Og det er gif­tig
Jord,



og hvad er nav­net lige i dag, men til sidst for­svandt jeg i sne­fyg­nin­gen
Jeg er et blebarn, jeg ikke ved, hvad det rig­tigt hed­der,
og jeg druk­nede i en vand­pyt. Der var helt mørkt som tjære.
Og det navn ken­der ingen.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.