[…] Troldhassel. …Han stod med et smil, tegnet i en klar linie på læberne, der var udspændt mellem musklernes symmetriske triangler under de ubarberede kinders skygge. Han stod i det kunstige elektriske lys’ vind med en rund hofnarhue med bjælder for enden af sorte, sølvfarvede og gyldne kegler, der stak ud af huens glitrende kuppel med guldfarvet kant. Oven over hans hoved hang troldhaslens nøgne knortede busk, udsmykket med julepynt. Måske kunne man også hist og her se de udtørrede bleggule rakler men ikke selve nødderne, hvis skal man kunne have lavet te af, hvori enhver nar kunne skylle numsen og således undslippe hæmorider.
Det var ingen nyuddannet farende svends knortede stok, og det var heller ikke hatten med den brede skygge i sort filt, han havde på hovedet, men en hofnars hat, sådan en som man kunne se på dagbladet Feral Tribun’s logo, og på det eneste unummererede tarotkort i den store arkana, og også på ethvert spillekort med jokerbillede på.
Den elektriske vind blinkede med en usynlig hastighed over en glasindrammet kopi af akrylbilledet af øen Fuji med hvide iris i forgrunden. Bogryggene skinnede i de dunkle afspejlinger i billedglasset, ligesom sensommerens sølverne ånder. Udenfor var der mørkt.
(fra Valters notater af Aleksandar S. -fortsættelse følger)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar