søndag den 3. november 2013

Spørgsmål, tekst/nej digt





 

 

I

Skemaet ska  fyldes op.

Der var gøge, der lagde æg i deres egne reder.

 Det svar er i hvert fald forkert.

 

Hvad er hvileløst tåspidseri i al det der, spørger han.

Rastløsheden vil ingen

vegne.

 

Men det er jo ikke rigtigt et navn.

 

Det er en kasse til kassable briller på vej til ulandene.

Spørgsmålet handlede om dette ene.

Ok.

 

Jeg mister svar

 hver gang, jeg hører de spørgsmål.

 

Jeg mister hjemegn.

 

Jeg vil på institution.

Nogen med både spørgsmål og svar.

 

II

 

Det er den linje dér man hopper over og tilbage igen.

 

Skiftet fra beria, höess som chef for gpu eller nkvd eller hvad det nu var

 

Og til de ligger  der skudt eller arkebuserad. Jeg føler pludselig

 

medlidenhed med dem. En hveps før og sekundet efter så skvulpende afmonteret.

 

Brodden dér ligger med sæk og det hele ude på græsset.

 

Straks tager jeg mig i at være lige ved at ringe til Falck

 

 

 

 

Jeg ved ikke lige hvad spørgsmålet var

Jeg spurgte faktisk ikke om

formen på en eneste sætning// Eller kan det være anderledes.

Giver det feberfri?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar