torsdag den 27. december 2012

Rumsteren omkring René Jeans Promenadeindlæg om tekstens ærlighed

Ærlig Tekst

Teksten herunder, taget fra Promenaden, interesserer mig, fordi jeg hele tiden får lyst til at gå ind og straks ud af teksten for at afsøge præmisserne for sætningerne.
Snart er hovedet inde i løkken, der siger teksten skriver dig og snart så alligevel not.
Får lyst og trang til at sige at hvis teksten skriver mig for nu at tage det gamle dictum, så er al tale om ordenes ærlighed i moralsk (og metafysisk) forstand væk eller uhåndterbar.    
.....men som skrivende, genererende skriver vi noget og vi skriver noget om noget og bevæger os ind mod referencer, vi tænder i teksten i et nu, samtidig med at vi skriver disse referencer . Dvs jeg mener at nedenstående tekst opererer mod en betydning, der nødvendigvis slår sig på munden og i et og samme nu åbner munden. Som var operatør og sprog underlagt hinanden.  .................................................................
(Mangler dette omkring at "teksten skriver forfatteren".
  Jeg tror ikke det kun drejer sig af der forefindes nogle determinanter i os ->libidoen, logos (som Frankl har beskrevet), magtintentionen (Adler) og tilsvarende, som reducerer den individuelle frihed til vælgen. For den ku jo omvendt siges, at det er ens individuelle vilje der forliger sig med determinanterne. Det er måske lidt af det. ------Måske snarere at sprogets inventarium ligger der som tomme felter, funktioner, der lissom venter på at blive aktiveret...men sammenholdt med en generativ grammatik (Chomsky) bliver det småmetafysisk og bla og kvittevit....)
 
Når jeg lige får tænkt mig ordentligt om vil jeg
sammen med andre pæne mennesker foranstalte en rundfart blandt skrivende med et enquetespørgsmål der kører lidt i dette -var lige ved at sige snask, der hedder hvad er en ærlig tekst. 
 
Det fik mig til at lege lidt videre med flg spørgsmål-og jeg ved godt jeg udvider temaet:
1) Hvad er ærlighed i forb m en fiktionstekst
 
2) Dialog mellem en a og en b har altid en kontrabande af et "andet motiv", altså skjult?
3) Dialog har per se altid udover det åbenlyse motiv et skjult - også når vi ser bort fra positionering og ydre forhold omkring talesituationen. (det er vist for paradoksalt, men skriftintentionen afslører sig måske så langt, at noget mere er på spil) Lettere kryptisk, hm. 
4) Motivanalyse er altid umulig i sidste ende i kommunikation. Man kan formode hvad det er for effekt , udsagnet åbenbart ønsker
Men ikke længere end dertil. --, giver det da mening at tale om skjult motiv tekstinternt. ks/

slap helt af


nogen havde skrevet ”Farvel Marlene” på en husvæg
instrumentalisere ærligheden, så den ikke bare agerer i alle retninger

Dette indlæg blev udgivet i hypnose, roman, ærlighed af Rene Jean Jensen. Bogmærk permalinket.


Pablo Llambias replik


12 tanker om "slap helt af" Teksten indskyder sig i et forhandlingsforhold mellem det angiveligt sande og det angiveligt usande. Alle mulige, inklusive forfatteren, kan påstå alt muligt om teksten. Teksten er ikke et menneske. Den forholder sig tavst til alle disse påstande, som læsere, kritikere og forfattere fremsætter. Alle de forestillinger, som vi gør os om den og de ting, som den tilsyneladende peger på. Man kan motivanalysere alle mulige forfattere, læsere og kritikere, men teksten er stadig ikke anvendelig som bevis.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar