torsdag den 17. maj 2012

et rask skud fra hoften til kronikken i dag om børnebøger (Lars Daneskov), taget fra min FBrefleks


politiken.dk
Det er nødvendigt at læse ny børnebogslitteratur højt og ikke hænge fast i de gamle klassikere.
 ·  ·  · for 2 timer siden · 

  • 2 personer synes godt om dette.

    • I

    • Knud Steffen Nielsen 
      Fint at sige noget om ny børnelitteratur, Men på hvilketsomhelst genreniveau er det ikke at redde dette skønne formål ved at argumentere ud fra, at klassikere bør skylles ud i lokummet. Det var dog en sjov og ubegavet distinktion at fremme ét gode ved at smadre et andet. I sin kamp for den gode sag bruger han så andre andre retoriske greb, der luskes ind......alderskortet, der lige så fiffigt smækkes sammen med en enkelt klassiker og ind på banen, og uanset om han danser eller synger: tyskerkortet (prøv at skift det ud med jødekortet, eller det identiske islamkort som retorikken plejer at sige). Wayback og wayout er det. Nøjes lige med dette. (Jeg arbejder ofte sammen med børnebogsforfattere af d.d., men den daneskovske argumentationsmåde gør, at han måske gør mere skade end gavn.)
      Børnelitteratur er uanset hvilket aspekt der lægges ind, litterært eller ej, så væsentlig en ting, kulturhistorisk og alt, at man ikke bare ved et skuldertræk kan reducere det til noget, der er/ bør være totalt historieløst, og nu snakker jeg til skribenten, der sidder i en kulturbærende stol. Det er hans forlæggersyn, jeg problematiserer, altså det niveau, der hedder litteraturpolitik. Og jeg lader lige barnets aspekt hvile i første omgang. To be continued andet sted.

      for 22 minutter siden · 
  • JEG FORTSÆTTER LIGE I MORGEN  -tror jeg, fordi det handler om andet og mere end børnelitteraturpolitik og det historieløse.      Og det kan jo være at Gyldendal, i hvert fald  har det lydt så blandt nogen aktionærer, at forlaget burde være renere købmandshandel, dvs indtjening whatsoever, end et kulturbærende foretagende  nødvendigvis.   Men selv som redaktør til forfattere af konceptuel tilsnit eksempelvis, så er det kvalificerende at vide noget om litteratur i går. Kontekstuelt, og komplementært, Watson.
    og 2) man ku osse kikke på bibliotekernes formål, eller udmøntede formål i praksis. For aktualitetshungeren og publikumsplease'ingen hænger måske sammen med et voldsomt syn på dette HER og NU, sådan ligeledes historieløs, drister jeg mig lige at sige, mens jeg ser lyrikken blive kørt i kælderen på mit bibliotek for at give plads til trillerter og bestsellers.  (men det begavede folkeoplysningselement i skoler, højskoler og folkebiblioteker skal vel ikke totalt fjernes.  Men så lad os da diskutere hvad der skal være det bærende)    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar