Ilden er ikke det, jeg frygter.

Når hundene har bidt, vokser kødet ud igen, hvis bidet

ikke er for voldsomt.

Uendeligheden er heller ikke særligt voldsomt bid, hvis ikke

det fordi det blev ved

Og ved Og det læbælte dér, lad

det ende i havet.

I skal ikke flytte et komma i min dagbog. Lad vildfarelserne ligge.

Pågældende dag i 85

blev han ramt af en tagplade eller hvad ved jeg.

Nådefuldt og rettidigt eller hvad det nu hedder.

De skal ikke igen begynde med deres maskiner. Det er ikke det, han vil. Jeg ville.

(Jo dengang ville jeg.)

Frygter mere stillbilledet med den opstillede frugt.

Ingen papnæse til den herre. Sagde jeg.

Åkanderne må klare sig selv.

Find

en anden, der

forbinder jernet og svejsetråd

Glødehovedet

går igennem syv former, ja morfer

hele biologien.

Hvad var Babylon, hvis ikke

den var

brændt helt ned. Bygninger forvitrer

og køres væk. Der skrives stadig om det der skete.

Og Berlin, hvis

I genopfører den fortælling om Møllehus skudt i grus. Atter rejst.

(fortrydelse, det kommer du ikke langt med)

I skal lade den fulde stodder ligge.