mandag den 16. maj 2011

Første-udkastet til lexigrafisk digt til Encyklopoesien (Arkiv-Arena 2010)


Lexigrafisk digt (Knud Steffen Nielsen).

1.Tegnet. Det tilfældige i ordets lyd og udseende.  Skratterat kunne være en spurv. Men det blev så altså spurv. (alt arbitrært, bortset fra reallyde, herunder den lille specialpose med onomatipoetikon)
2. Det homologe, ja  okay vi ligner hinanden. Og hva så? Hvorfor de ligne-historier i slægt og i kunst og på gaden? Han ligner en gris, ergo har vi fundet  overensstemmelsen, hurra for os, der ser det. Så ved vi nok hvad parti han tilhører. 
2b. Hver gang vi ser en rose, konnoterer vi mod hendes ansigt. Den evige trang til dannelse af ligheder, også hvor de ikke er.
 3. Sprogets mangel på definition,  at der hele tiden må lånes betydning fra andre definitioner, der igen må låne... Masten forklares ud fra træ, vind og stabilitet mm. Træ må finde sin affinitet mod andre vækster. Stabilitet må i lighed med andre hente  udsættelse ved at henvise til etymologien. Og så til sidst rammer etymologien ind i sin første-bevæger. Nå nej der er kun en mur.
 3b,Vinden er lidt en komplementær størrelse til stabilisator. Og hvad så?  Ikke andet end du bliver sendt af sted i alle retninger som mast, samtidig med pointen, at du skal blive stående. 
4. Han sagde person. Var det maske, var det kvinden i hans liv. Kontexten, der måske oven i købet smågemmer sig, må give kraft og energi til afklaring af spørgsmålet. Vi kastes hid og did.  Ordenes mange sider ..det er da dybt ironisk. Som ironien (vi udsender et selvstændigt flerbindsværk om det)..
5. Min aftale med den anden  var  i to retninger. Byttehandels-kontrakt      eller (selv)forglem-mende, men ikke dig-forglemmende     som i den solidariske sygekasse, som ikke var bytte-bytte  i modsætning til princippet om sygeforsikring. En kræmmerkontrakt mellem to parter. Samme pagt som jeg har til min lottokupon. Jeg er ene/ilde stedt.   
 6. Sætningen  er aldrig kun denotation. Det er ikke bare denotation og konnotation. Konnotationen går i gang med nye alliancer, styret af nye motiver. Hun er god nok. Snakker vi oprejsning. Snakker vi for at  konsolidere venskab. Snakker vi for … godt nok gav jeg hende en lammer før, men jeg må jo også tænke på mit eget ry og rygte.
 7. Du kan lyve i/med sproget. Ja, og du kan slå ihjel med en økse. Øksen gør ikke en skid selv. Men ansvaret er dit og dine hænder. Sprog er en økse, men det er dig der bestemmer.
 Du kan ligne lort. Du kan ligne guld. Å så uskyldsren som sne der faldt i fjor. 
8. Du kan manipulere. Det kan du ikke skælde sproget ud for.  Sproget tager røven på dig, men det er uskyldigt. Det er dig der er røven.
9. Sproget virker. Han sagde hold din kæft, og tavst blev der.
10. Jow, men somme tider holdt man ikke kæft.  Ok, så er det ikke altid det virker. .  Han og jeg har det bare sådan….jeg mener han skal bare lige vise sig. Jo, betydningen er transporteret ud,  ført over i hans hoved. Potentialet er der. Maskinen virker. Alle sætninger er talehandlinger, overskridende sig selv. Og så er der bare lige en flok idioter, der ikke gør som jeg siger, selvom de godt hørte det. Maskinen kører, selvom du ikke gider at høre efter.
11. Du bad mig lukke vinduet. Men det er ikke sikkert, jeg lukker det. Og for øvrigt ved jeg ikke, om du mente det. Og var det et citat? Nå, på den måde. Det var billedligt talt. Og hvordan sådan ..lige?
11a. Talehandlingerne overskrider selve ”teksten” og forventer, giver signal om at  sproget smuttede ud af sig selv og effektueredes uden for papiret. Jeg har i den grad  ansvaret for hvad jeg skrev. Skriften er lidt pave. Du er meget pave.  
11b I familie med talehandlingernes flugt over plankeværket er der den lille uanselige deiksis, som stilfærdigt overskrider MIN sætning som jeg kontraktlig deler med DIG, kære modtager. ....bilen stod parkeret ud for forsamlingshuset. Bestemthedsmærket er en aftale mellem afsender og modtager, hvilket forudsætter at vi allerede forlods deler en kontrakt og en viden, så vi får fællesejerskab til MINE ord. Siger jeg: Dér er din hund  signerer vi i talende stund vores fællesskab min tale, uden modtageren har opladt sin røst.
12 Hvad er dit motiv? Du smiler, mens de mobber dig. Det er enten 1)accept eller 2) for at de skal holde op. Eller fordi 3)du er ligeglad  4) har stolthed  5) pga ..apati, resignation, laissezfaire, som  rimer på lad-mig-så-vær’, ..hævnen er sød, jo sødere jeg står op til det.
 13. De indfødte er vel nok flinke.
 14. Havde missionæren reelle hensigter? Du leder efter denotationen. Du læser hendes ord,  og du er lige vidt. Elsker hun mig. Eller hvordan er det lige?
15 Hvad er en murBerlin-Muren fandtes i og for sig allerede i 1945 og til dels efter 1989.. Hvad er Europa?  Hvad er en nationalstat nu om stunder?
16. Hvad er Goebbels? Han var en vigtig mand for Europa, skrev man i 1937 -også i nordiske aviser.
17. To standpunkter må holdes klart ude fra hinanden, nemlig indkoderens og afkoderens standpunkter, eller med andre ord, afsenderens og modtagerens roller…Afsenderen behøver ikke at bruge kræfter på om der er sagt film (til at pakke mad ind i eller film som i stumfilm). Afsenderen går fra ord til lyd. Modtageren fra lyd til ord. (jvf Jakobson)
18 Hvor mange betydninger er der pr husstand? 
21 Samtalen er en cirkel, cigar, en badebold der lander måske henne i hjørnet. Koreografien er sjældent på plads. Tillid skal der til. Okay, hvad med den andens motiver. Og hvorfor snakker han udenom? Hvem ejer samtalen? Hvem ser først på uret. Jamen så er det jo ikke en samtale. Hvad ved du om det? Han beskriver planerne om sit nye hus. Det konnoterer over i hans livs succes. Har vi gang i en positionering. Han er scenisk. Man sagde, at alle forlod institutionen med  samme følelse af at have tabt på points, dem der ikke havde tabt på knock out.
 22 Her skulle have stået noget uantasteligt. 
 23 Et leksikon er autoritativt, så længe det er autoritativt. Ceaucescu fik elefantordenen. Opslaget bliver muligvis fjernet efterfølgende i nogle opslagsværker. Det afhænger af type værk. Og om man bedst kan lide en konge eller en præsident på slottet. Men slottet vil jeg godt holde fast i.
 24 Faderen forklarede drengen hvorfor han ikke måtte sparke til bolden: Det er fordi far siger det.
25 Lider grisen ikke, når den får strøm igennem sig? Nej, for den er ikke ret klog.
26 Lugter sigøjnere?  Det hedder ikke sigøjnere, men romaer. Da black americans hed negre, lugtede de  jo også. Og derfor var man efter dem.
27 Numerologi er en slags privatautoriseret leksikon. Folk med forkert navn kan godt lugte slemt
28 Over for sætningen har du to muligheder. Det er etnografens muligheder. Enten 1)opretholder du distancen og ser gennem kikkerten missionæren blive kogt i gryden eller 2) du lader dig optage i stammen og nyder maden selvforglemmende som en af dem.
29 I al almindelighed må man godt være kannibal, hvis man kan argumentere for det. På samme måde med racisme. Det gælder om at finde forskellen og beskrive den velmotiveret.
30 Nu synes jeg lige vi skal snakke fedme.
30a Fede mennesker synger dårligere. Fede kvinder synger decideret falsk. Hunde kan ikke synge, ergo er fedme dyrisk og kunstfjendsk. Forskelle nedbryder venskaber. Hvis jeg bliver fed, finder jeg bare en tyk ven, men ikke både tyk og sort.
31 Syntax for pengeudveksling under ”uforudset” krise, men hvor varestrøm og værdisættelse op til har været konstant - og energiforbruget tilsvarende konstant og ikke alarmerende stigende.
32 Vitus Bering fødtes i 1681. Ca 40 år før han finder sit stræde. Fandtes Berings Strædet før 1700? Eller fandtes det ikke? Jeg mangler rigtig meget et en-entydigt svar nu.
33 Håndtryk( iflg Politikens Vor tids Skik og Brug, 1967): Tykke handsker (herunder tykke, pelsforede kørehandsker samt luffer) tages af. Alle slags handsker og vanter beholdes dog på, når det er bidende koldt. To mænd kan beholde handskerne på, når de hilser; men tager den ene mand sin handske af, må den anden også gøre det….
34 1492 godt og vel hilste Colombus på en indianer og måske omvendt.
35 I 1492, altså samme år, fjernede Spanien sin beholdning af jøder. En del muslimske lande modtog mange af disse eksilerede. Få om ingen danske historiebøger (til undervisningsbrug) oplyser noget om det. Colombus er der skrevet tonsvis om.
36 Privatisering, se køb af statsfængsel.
36a Ansvar, se forflygtigelse, evt udlicitering, evt outsourcing, evt det var ikke her i byen.
37 Klima, herunder vandstandsstigning.  Se enten Maldiverne eller Nepal.
38 Næ, vi mangler ikke noget, sagde katten. Den sad på flæsket.  
39 Alt uafklaret placeres i gruppen af adverbialer. Alt uanbringeligt sammesteds. 
40. Jeg placerede alt ikke-en-entydigt i småt brændbart. 
41Jeg er modstander af andres postulater.
42. Her sku ha stået noget uantageligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar