Kortromanens typologi.

Lad mig så lige overstå udseendet af Charlie. Eller rettere hans fremtræden. For stemmen ændrede meget på det præg af bonderøv der var over ham, for hans københavnske tone, ikke rigtigt vesterbro, ikke rigtig nordkøbenhavnsk, men et drys af noget belæsthed gjorde at han blev en anelse pænere end hans tykke læber tilsagde. Han så på den måde næsten normal ud, ikke noget tatoo på hænder og røvballer. Lad mig sige på den måde: Hans hække var klippet som efter lineal. Jamen det var jo næsten et alibi i sig selv for alt: at hvis man gav ham et stykke kridt i hånden og en hjemmesmurt madpakke, så ku han fx sagtens være skolelærer hvor som helst. Men det var han ikke.